Back in time

Den sidste uge i august står i middelalderens tegn i Horsens midtby. Gågaden er i bogstavesligste forstand pakket ind i fortid. Barkflis er strøet over fliserne, affaldssække er puttet i hørsække, og plastikkrus stiftet ud med keramik. Selv den lokale pølsemand får telt om forretningen...illusionen lever!

Det første syn, der møder én er byporten, hvor der hilses velkommen med våben og "pestramte", der er indsmurte i møj og blod. – Og så livagtigt at min 7årige måtte sætte sig en 1/2time for at få farve i ansigtet igen! Een havde nemlig stukket sin fod ned i en kasse og kun knæet, der var indsmurt i rød farve var at se. Udover boderne var der nemlig også "levende gadeteater": gøglere, hjemvendte krigere og folk, der slæbtes til gabestokken... "Pyyh, godt vi ikke levede dengang, mor" siger den 7årige. Vi ænser nemlig ikke længere at vi går op af FætterBR og andre butikker, som er forsvundet for weekenden i dufte, lyd og sceneri.



I rådhusparken holder ridderne til. Her er der sat et mindre stadion op til turneringerne der udspiller sig et par gang om dagen. Til vores store fortrydelse måtte vi nyde forestillingen gennem småhuller i pilefletten; men herunder ses billeder (alle © Copyright Europæisk Middelalder Festival) af noget af de vi kunne ane i sprækkerne. Alt skal nemlig bestilles i GOD tid for forestillingerne er populære og vil man købe billet på dagen kan man godt tro om – det er absolut for sent!


Jeg behøver vel ikke at fortælle hvor jeg er at finde næste år i sidst i august! Der kan ikke gives større kompliment. Det er ganske enkelt Damn cool! Se flere billeder fra arrangementet på http://www.middelalderfestival.dk, der er FLOT og GENNEMFØRT arrangeret af Horsens Kommune!

Fra barbar til hofleverandør

I disse dage viser ARoS de originale kartoner af Bjørn Nørgaards gobelin-udsmykning i Riddersalen på Christiansborg Slot. Gobelinerne blev som bekendt skabt i anledningen af Dronning Margrethes 50 års fødselsdag og nu kan man altså ved selvsyn se de enorme kartoner 1:1 , der lå til grund for de enestående væverier.

Jeg har, må indrømmes, ALDRIG kunnet forliges med den gode Nørgaard. Fra hans rædselsfulde hesteofring tilbage i 70'erne, henover besynderlige springvandsarrangementer, har jeg rynket på næsen. Hvor store ambitionerne end var i hans egen og andres termonologi, ramte udførelserne mig ikke i hjertet. Tværtimod, de ramte måske lige der, hvor jeg var på vej væk med tanker om hvorfor pokker dog byrådet i dén kommune kunne bruge vores skatte penge så forkert.

MEN så kom han med disse unikke og absolut smukke gobeliner. "Jamen, han har da beholdt stilen hele vejen igennem" siger du måske om den lille snøvlende mand med fuldskægget og nu efter dronningegaven også med ridderkors – men nej, det synes jeg faktisk ikke han har!

Han er gået fra at være en latterlig opmærksomhedssøgende provokatør, til at være en fabelagtigt fortællende udsmykker...Måske har han fundet nøglen til "det Unikke" på den lange rejse mellem de 2 yderpunkter. I don't know! Men nøglen fandt han...Det unikke er måske netop frugten af at have haft de snørklede tankespind, der i hans ungdom kom ud som forkvaklerier og gik ud over et stakkels dyr. Sat i system er denne opfindsomhed tilgengæld blevet til sprulende og inspirerende fantasi.


Det glæder mig endelig at kunne klappe i hænderne over en kunstner jeg forlængst havde opgivet. Jo mere jeg kigger på gobelinerne, jo mere fascineret bliver jeg. Tak for det Nørgaard.

for weird - for spændende

Ron Mueck er lige så fascinerende som underlig. Hans mest kendte figur herhjemme pryder AROS i form af kæmpedrengen, som små drenge regner med vil rejse sig op hvert andet minut. Hans gigansktiske figurer er nemlig så naturtro at selv de fineste detajler fremstår lyslevende for beskuerens øje.

























Se mere fra Ron Muecks hånd her

Op af stolen piger!

Bogen griber i fat ALLE de gange gennem vores opvækst, hvor drengene og piger bliver behandlet forskelligt. Og så er det at det spændende spørgsmål om arv og miljø kommer op...For hvad ligger i os, og hvad er tillært. Bogen smider en masse gode tanker på banen og giver fif til hverdagssituationer.

Kvium

At manden er for sej kan ikke diskuteres...men man er altid i tvivl om man skal væmmes eller kaste op over hans billeder. Alligevel fastholdes vores blikke at de sandheder lærredet skriger på at give videre...og så ved vi at det ikke er de smukt afstemte farver eller Kviums mesterlige malerkunst, der får det til at vende i os – men hans jernfaste greb, der ikke tillader os andet end netop at se de gruopvækkende sandheder i øjnene. Det gør han med hans unikke spøjse mennesker, der i på besønderliste vis er forbundet med denne verden. Kønne er de ikke. Bestemt ikke, snarere tværtimod. Men de er her, og de fortæller historier om alle vores fejl og dumheder...og vores menneskelighed. Og midt i al deres dumhed og håbløshed får vi næsten medlidenhed med dem...

Michael Kvium behandler i sin kunst eksistensens grundvilkår. Tåbeligheden, de groteske og absurde anslag i tilværelsen, den menneskelige dårskab og ikke mindst synets (u)mulighed tages under kærlig behandling i et virtuost, direkte og stærkt personligt udtryk. Værkerne vækker på én og samme tid fascination og afsky, men det er de dybe lag i os selv, vi konfronteres med i det øjeblik, vi nygerrigt og granskende kaster blikket ind i Kviums billedverdener.



"Blind Wall"
Se interview og mange flere Kvium billeder her

Kvalitet så det kan mærkes

Jyske bank har lavet nogle bogmærke-lignede appetizere på deres produkter. Her bruges de dyre papirkvaliteter fra Papyrus med udstansninger og specialeffekter til i et overfødighedshorn at pirre sanserne. Kanon idé og godt solgt ind og en fornøjelse at se og ikke mindst røre ved. HVOR mange penge banken har postet i projektet tør vi tilgengæld ikke gisne om :-D

Krummelyrerne er over os!

Ornamentik er tidens trend. Alt hvad der er sejt bølger og snor sig på forunderligste vis. Her Si Scott im weltklasse! Med sine bare 30 år har Si Scott vist sig som en stormester ud i krummelyrens kunst. Hvem kan gøre ham efter? Jeg spørger bare...Hans personlige site er "under construction" – hvilket er knap så cool; men forventninger er høje. We'll be watching :-) se Si Scott's hjemmeside her – men se tilgengæld HVOR HURTIGT han laver det HER Si Scott har også startet et Designstudio med hans gode kammerat Kerry Roper. Se deres fælles We Are Bitch HER

Hvorfor pokker har jeg aldrig været der?

Mit næste rejsemål er pejet ud. Jeg skal til Kalundborg! Tegneseriemuseet i Danmark blev indviet den 26. juni 1993. Fra den 6. august 2000 til den 31. marts 2006 eksisterede museet kun som arkiv og som en informativ website. Den 1. april 2006 fik Tegneseriemuseet igen fysisk form, da Kalundborg og Omegns Museet stillede lokale til rådighed for skiftende udstillinger...Og fedt ser det ud. Jeg satser på snarlig vurdering ved selvsyn...og vender tilbage hertil, når stjernene skal uddeles.

Mads og Mikkel har gjort det igen

Han har trykket hånd med den engelske dronning. Har tortureret James Bond. Kørt Aston Martin. Fløjet privatfly. Og spillet poker for en formue – og sørme om ikke helten er blevet tilbudt en rolle i en ny storfilm.

Casino Royal var en sand fornøjelse og lå langt over mine forventninger (Læs: Jeg var ellers kørt lidt død i den engelske gentleman og syntes tiden var løbet lidt fra "jeg-stur-man-og-kan-lægge-alle-damer-ned-med-
min-charme-konceptet"). Men da vores gæve ræv kom på banen skulle jeg jo liiiige se hvad han kunne bidrage med...

...så HURRA HURRA for mikkel ræv...Ritzau skriver at Mikkelsen nu har underskrevet kontrakten og skal spille den mandlige hovedrolle i filmen "Coco og Igor". Filmen er et kærlighedsdrama, der udspiller sig i 1920-erne, mellem den russiske komponist Igor Stravinskij og modeskaberen Coco Chanel. Optagelserne vil finde sted i Paris til september og forventes klar i foråret 2008. – kan vi andet end at glæde os?!!

en ubetinget Mads-fan

Min bedste Middag

Jan og jeg var ude at spise på Malling & Schmidt i Jægergårsgade i Århus. Det var i februar og oplevelsen står stadig lysende klar for mit indre - i ganen vel og mærke. Det er ikke sådan noget man vil snakke om de lange vinteraftner. Nej, det var endnu bedre. Det er noget jeg nu snakker om hele sommeren, skønt det skete på en intetsigende vinterdag. Ser du, det var den mest fantastiske middag jeg nogensinde har fået!! Det var intet mindre end FANTASTISK!

Da vi kom ind i restauranten, kom der straks 2 tjenere springende og tog vores overtøj. Det var jo meget godt – Hvornår ser man det? "OK" tænkte jeg, "De er da servicemindende". Som par i børnefamilien er vi begyndt at spise ude engangimellem. Dyrt og fint. Med fokus på netop at sidde og nyde maden uden forstyrrelser. Når de små ikke er med skal det også være gjort noget ekstra ud af det...

Restauranten er lille med et meget rent minimalistisk udtryk helt i hvidt uden malerier..Ved første øjekast tænkte jeg uundgåeligt på at det var for hvidt, og mine tanker gik jo straks på hvordan stedet kunne friskes lidt op.

Min indre plus minus bog kørte...bordene var store og man havde meget plads. Et 2mandsbord var her lige som et 4mandsbord. Et plus mere – Jeg fik en lille holder til min taske. Ha, det var jo meget specielt. Og der var et lammeskind på min stol, for at holde "damen varm" ...Det tegnede godt.

Vi valgte 7 retter, men fik vist 9.(!) Man kunne kun vælge 2 versioner 5 el. 7 og det var kokken der bestemte sammen sætningen suverænt. (Vi kunne bestemt heller ikke have gjort det bedre.)Hver ret var en unik oplevelse. Vores menu kom til at se således ud:

1)en appertif med havreflager, candyfloss på pinde, og diverse dyre- og fiskeskind bagt på den mest forunderlige måde.
2)grønlandsk kongekrabbe
3)hellefisk i røg-damp (fantastisk syn)
4)pate og et eller andet (patéen rullet ind i rødbede som et lille rør)
5)kronhjort hvortil der var lagt et lille styke kul til at styrke sanserne
6)svinesteg (Jan fik en dolk til at styrke hans mandelighed ved retten)
7)jordskokkekage med seleri (sellerien var kandiseret)
8)is lavet på træspåner (!)
9) en anden dessert med popping candy, der sprang på tungen

Til alle retter fik vi nyt lunt brød, hjemmelavede saucer og diverse smørtyper. Saucer der her , skal siges, hverken bare var sovs el. saucer. Næh, næ næ. De havde dybde, een konsistens i øverste lag og en anden i bunden. F.eks med skummet top. Til hver ret kom 3 tjenere, slog et lille serveringsbord ud, flamberede el. smagte maden specielt til...Min plus-bog skrev sig selv.

Tjenerne kom hele tiden og fyldte isvand, vin og brød op. De kom med en special bordfeje-bakke i sølv, som krummerne fint blev børstet væk med inden vi gik over til desserterne... Ved hver ret fik vi selvfølgelig helt nyt bestik og da jeg skulle på toilettet åbnede de høfligt døren for mig. Toilettet var et af dem med små fint rullede håndklæder til hver enkelt gæst...Jeg følte mig opvartet over al forventning. At jeg virkelig var "ude at spise", og at de her tog hånd om hele min oplevelse. Intet blev overladt til mig. Jeg blev ført og forført gennem hver eneste ret.

Efter at have spist de ene overraskelse efter den anden, og jeg veltilpads kunne læne mig tilbage, virkede den rene, hvide stil pludselig indlysende. Det ville simpelthen forstyrre madkunsten med farver! Tænk grafikeren måtte indrømme det!. Helt hvidt – og kun hvidt VAR vitterligt mest passende.

Lov mig at prøve det. Når andre steder er "fede", så har de måske et par af disse plusser med sig. Vi har nemlig været på Miro, Philip, Le Koch og alle de andre gode steder. Men ingen (INGEN!) når dem til sokkeholderne på Malling & Schmidt! http://www.mallingschmidt.dk/