onsdag den 29. august 2007

Back in time



Den sidste uge i august står i middelalderens tegn i Horsens midtby. Gågaden er i bogstavesligste forstand pakket ind i fortid. Barkflis er strøet over fliserne, affaldssække er puttet i hørsække, og plastikkrus stiftet ud med keramik. Selv den lokale pølsemand får telt om forretningen...illusionen lever!

Det første syn, der møder én er byporten, hvor der hilses velkommen med våben og "pestramte", der er indsmurte i møj og blod. – Og så livagtigt at min 7årige måtte sætte sig en 1/2time for at få farve i ansigtet igen! Een havde nemlig stukket sin fod ned i en kasse og kun knæet, der var indsmurt i rød farve var at se. Udover boderne var der nemlig også "levende gadeteater": gøglere, hjemvendte krigere og folk, der slæbtes til gabestokken... "Pyyh, godt vi ikke levede dengang, mor" siger den 7årige. Vi ænser nemlig ikke længere at vi går op af FætterBR og andre butikker, som er forsvundet for weekenden i dufte, lyd og sceneri.



I rådhusparken holder ridderne til. Her er der sat et mindre stadion op til turneringerne der udspiller sig et par gang om dagen. Til vores store fortrydelse måtte vi nyde forestillingen gennem småhuller i pilefletten; men herunder ses billeder (alle © Copyright Europæisk Middelalder Festival) af noget af de vi kunne ane i sprækkerne. Alt skal nemlig bestilles i GOD tid for forestillingerne er populære og vil man købe billet på dagen kan man godt tro om – det er absolut for sent!


Jeg behøver vel ikke at fortælle hvor jeg er at finde næste år i sidst i august! Der kan ikke gives større kompliment. Det er ganske enkelt Damn cool! Se flere billeder fra arrangementet på http://www.middelalderfestival.dk, der er FLOT og GENNEMFØRT arrangeret af Horsens Kommune!