At manden er for sej kan ikke diskuteres...men man er altid i tvivl om man skal væmmes eller kaste op over hans billeder. Alligevel fastholdes vores blikke at de sandheder lærredet skriger på at give videre...og så ved vi at det ikke er de smukt afstemte farver eller Kviums mesterlige malerkunst, der får det til at vende i os – men hans jernfaste greb, der ikke tillader os andet end netop at se de gruopvækkende sandheder i øjnene. Det gør han med hans unikke spøjse mennesker, der i på besønderliste vis er forbundet med denne verden. Kønne er de ikke. Bestemt ikke, snarere tværtimod. Men de er her, og de fortæller historier om alle vores fejl og dumheder...og vores menneskelighed. Og midt i al deres dumhed og håbløshed får vi næsten medlidenhed med dem...
Michael Kvium behandler i sin kunst eksistensens grundvilkår. Tåbeligheden, de groteske og absurde anslag i tilværelsen, den menneskelige dårskab og ikke mindst synets (u)mulighed tages under kærlig behandling i et virtuost, direkte og stærkt personligt udtryk. Værkerne vækker på én og samme tid fascination og afsky, men det er de dybe lag i os selv, vi konfronteres med i det øjeblik, vi nygerrigt og granskende kaster blikket ind i Kviums billedverdener.
"Blind Wall"
Se interview og mange flere Kvium billeder her
Ingen kommentarer:
Send en kommentar