Damn cool!

Sjanne og skønne Luffe

2012-02-09T13:26:00.001+01:00

Leasy's Sjanne og Luffe har noget af det samme som TDC's nudister. Karaktererne er sjove og vi kender dem som typer. De er Hr. og Fru Danmark og vi griner både af og med dem. Det er altid underholdende at se hvad Sjanne og Luffe har 'gang i'.

Befriende på den sjove måde

2012-02-09T13:21:00.000+01:00

TDC har pengene til at lave befriende selvironi, – og ligeså befriende er det at se at de rent faktisk også har modet til at udføre den overlegenhed i praksis. 'Naturisterne' Søs-og Kirsten er sjov hele vejen igennem fordi vi kan nikke genkendende til de typer de er.

Jeg flytter til Pandora...

2010-02-24T19:09:00.008+01:00

Eeeeeeeeeendelig fik jeg set AVATAR. Jeg blinkede knapt nok i de 3 timer, jeg sad dér med 3Dbriller på. Mine forventninger var tårnhøje, da jeg lænede mig tilbage i mørket. Filmen er også blæst til skyerne af pressen – og med god grund. James Cameron har gjort det igen.

Sigourney Weaver gør sig så fremragende som Dr. Grace Augustine, at man trygt lægger hendes blændende fortid som Ellen Ripley bag sig. Og Sam Worthington er troværdig, sexet og beundringsværdig som både krøbling og avatar. Pandora er smuk og inspirerende. Og Navi'erne og de andre væsener er fantasifulde med deres "tilkobling".

Jeg tækte kun een tanke, da filmen var slut: " Hvornår ska' jeg se den igen?"

Myter på boligmarkedet

2008-12-23T21:00:00.006+01:00

Danbolig står bag denne fantastiske serie af reklamefilm. Her hives der fat i alle de myter vi har så travlt med om "alle de andre". Så som: "Man skal have en trailer, ellers kan man ikke bo i Jylland", "Der sker ikke en skid i Provinsen", "I provinsen er der slagsmål hver weekend"...Og alle står for skud bonderøvende, sølvbryllupskvarterene, storbyen, whiskybæltet o.s.v.

Serien er hylende morsom og kanon godt set! De udtryk, som vi kender så godt køres helt ud i yderste konsekvens...og det bedste er at også de, der rammes af den skarp sindige satire ligger flade af grin – for den sidder "lige i skabet" Super underholdende. Tak for det og stor applaus til holdet bag.

Se dem her...

Grafisk Skønhed

2008-12-12T17:02:00.031+01:00

Ikke alle reklamer har det dér ummidelbare og underfundige reklame-twist, som vi elsker og holder af. Nogle reklamer lever højt på den grafiske præstation.

De er idé-mæssigt hvad vi i reklamebranchen kalder "temmelig søgte". Det er fordi vi som publikum kunstigt skal fremtvinge et smil på en overforklaret pointe. Eller i andre tilfælde have en snørklet baggrundshistorie forklaret, for at nå en forløsende "a-ha-følelse". Ikke desto mindre kan sådanne visuelle udfoldelser være utrolig smukke, en sand grafisk fornøjelse og bestemt et blå stempel værd!

Netop dét prædikat bør på godt og ondt tilfalde denne serie fra Tuborg.

Ligeså smukt eksekveret, men dog væsentlig mere interessant i sit idegrundlag, kommer her en anden, meget nærtliggende, inspireret-af- eller forløber-for-serie...også fra Tuborg. Den er så meget mere interessant, fordi produktet nu kommer i fokus i dens egentlige form uden photoshop fixsfaxerier og koblingen derved er enklere og helt naturlig.

2008-11-11T12:32:00.003+01:00

Elsparefonden har gjort det igen! Med musikkonservatoriets børnekor og Ane Trolle's dejlige stemmer applerer de med barnesang til vores samvittighed og opfordrer os kraftigt til at vi tænker os om. Fortællinger er ligepå i naivistisk streg, og netop derfor når de ind til den bløde kerne i vore hjerter. Super godt tænkt og smukt udført at holdet bag.
Se vaskinemaskinespot her...

Og se spot med børnekor her...

De grimme, grimme A-pærer!!

2008-10-23T14:03:00.015+02:00

El-sparefonden står bag 2 nytænkende TV-spots, hvor en sælger er ude at punktere forbrugernes fordomme omkring A-pærer.

Eksekveringen er vidunderlig.

Mens forbrugerene flyver rundt i lokalet (som balloner, der taber luften) vinder den stakkels uretfærdigt mobbede a-pære straks vores sympati. Super godt tænkt af de kreative – og modigt af el-sparefonden sådan "at tage tyren ved hornene".

Se eller gense spotene her

Med fanen højt

2008-09-10T00:06:00.006+02:00

Hvorfor dog bøje sig i støvet? Med JPs seneste kampagne for ytringsfrihed træder avisen igen i karakter, som bladet, der tør...hvor andre tier, kunne man fristes til at fortsætte.

Den politiske virkning af avisens holdning, vil jeg lade andre debattere. Men stående applaus bør gå til Uncle Grey for den geniale eksekvering og idéen bag de markante annoncer.

Herlige Harry

2008-07-21T19:19:00.008+02:00

Jeg NYDER dem hver eneste gang. Harry og Bahnsen på tur med DSB til familien eller som pendlere på vej på arbejde. De er skønne, og så er det vaskeægte humor. Ikke søgt eller krampagtig morsomt, som så meget andet. Her er den ægte vare – og de leverer hver gang.

Der er lavet mere end 60 reklamefilm med Harry og Bahnsen og historierne laves i samarbejde mellem DSB og reklamebureauet Bates. Filmselskabet BSL står for produktionen, og instruktøren på filmene er Kenneth Kainz.

DSB 4 Bentsen 3 – En af de første i serien. Gense dem her...

DSB Harry & Bahnsen - Storebæltsbridge (Reklame) Se den her...

DSB Orange - Tennis ad – Nyd den her...

Hvis du, som jeg er helt forgabt i filmene, kan du se mange mange flere her...

vw

2008-07-08T17:00:00.005+02:00

Beundringsværdigt reklame-mod

2008-06-06T19:40:00.011+02:00

Det ER blodigt, – men det er modigt! Det er vist nogenlunde de første ord, der popper op i ens hoved, når man ser PETA (People for the Ethical Treatment of Animals) reklamere for vegar-sitet: goveg.com. Idéerne er tilgengæld skiiide godt tænkt – og de rammer jo netop der hvor de skal: nemlig lige i hjertet. Og sympatien tilfalder straks dyrerne...for vi har allerede dårlig samvittighed over den grusomhed vi udemærket kender til og som vi i det daglige skubber væk og fortrænger.

Herunder ses PETAs nærmest estetiske reklamer med samme opfordring. Slet skjult i smukker kvinder og softede fotolinser er budskabet dog lige grusomt

Når motivet erstatter alle ord

2008-05-22T21:15:00.006+02:00

Per Morten Abrahamsen (1957) er en af Danmarks mest berømmede fotografer. I det han har markeret sig som en af Danmarks mest anerkendte fotografer inden for iscenesat fotografi i løbet af de seneste 20 år. Hans fotos havner som regel på forsiden af diverse magasiner med han magiske fremstillinger af vores kendisser.

23. maj til 27. juli 2008 er han aktuel på Aros

Med den nye udstilling – CENSUR – i ARoS’ Vestgalleri har Abrahamsen forladt kendis-universet. Alle personer i hans nye serie er almindelige og anonyme, men ofte – som i store dele af hans produktion – nøgne eller halvnøgne. Med hensyn til preferencen for nøgne mennesker fortæller Abrahamsen, at den hænger sammen med, at kroppen med sine mange tegn og spor er mere udtryksfuld end ansigtet. Han er fascineret af den nøgne krops sanselighed og sårbarhed og af det normskred, der sker, når et menneske lader facaderne falde.

CENSUR består af 26 store fotografier, der viser en række kvinder og mænd i et interiør, i et byrum eller ude i naturen. Alle personer er mere eller mindre nøgne. Fotografierne er stærkt iscenesatte, hvilket ikke mindst understreges af, at der ud fra alle personers mund hænger en lang flæskeside, som er brændemærket med ordet CENSUR. Vi ser aldrig hele ordet – kun fragmenter af det. At det er grisen, der skal ’lægge ryg’ til personernes forstoppelse skyldes, at netop det dyrs opbygning ligger tættest på menneskets. Dette særlige træk ved værkerne er udviklet i samarbejde med billedkunstneren Lene Nymann. Iscenesættelsen med en markant lyssætning og figurernes tilstoppede munde giver hele serien et stærkt surrealistisk præg.

Per Morten Abrahamsen siges at lide af et speed-snakke-gen, som kun forstummer, når han fotograferer – Jeg tror også at jeg selv vil forstumme en smule; mens jeg med kæben neden om anklerne meget snart vil beundre hans værker...

absolut skønhed eller ?

2008-05-13T23:46:00.008+02:00

Den amerikanske fotokunstner Sally Mann fortsætter med at skabe debat med sine kontroversielle billeder. Men når man først een gang har set dem, så brænder de fast på nethinden...og dét kan man vel kun kalde kunst. Sally Manns store gennembrud kom med fotoserien Immediate Family, hvor særligt billederne af hendes tre børn og deres udstillede nøgne uskyld skabte debat. Linsen havde fastholdt børnehuden med skrammer, også deres udfordrende posering vakte forargelse visse steder i USA, hvor de af nogle blev opfattet som "pornografiske".

Sally Manns tre seneste fotoserier skaber tilsammen helheden What Remains, hvor temaet er døden og forgængeligheden. Sally Mann har fået adgang til et forskningsområde i Tennessee, hvor lig testamenteret til videnskaben formuldes i det fri. De døde lægges bogstaveligt talt på den bare jord, så forskerne kan studere deres opløsning. "Døden er så overvældende. Måske er den eneste meningsfulde måde at nærme sig den på som et springbræt til en højere påskønnelse af livet," siger Sally Mann, der betragter serien What Remains, som en taksigelses-proces.

Sally Mann er pt aktuel på "den sorte diamant" fra 9. maj 2008 til 20. september 2008

Lad humoren komme til

2008-04-05T16:52:00.008+02:00

Frederik Raddum har bedrevet et afrikansk rensdyr, der får een til at trække på smilebåndet helt op til ørerne. I udstillingen "Fun, Fun, Fun" kan hans forvoksede jagttrofæ nydes på AROS netop nu. Billedet her gør desværre overhovedet ikke værket ære. Originalen skyder sig ud fra væggen med sin enormt lange hals med det forgyldte gevir på toppen. Herlig idé og titlen "African Reindeer" kun et absolut plus.

Kvinder med Shirin Neshats øjne

2008-04-05T16:36:00.012+02:00

Mahdokht Series (Women without Men) 2004

De maleriske videoinstallationer fra Shirin Neshats hånd er en kunstnerisk oplevelse af de store. De består af 5 fortæller om 5 kvinder. Gribende fortællerne om kvinder i opgør i Iran anno 1953. Og højst politiske fortællinger, der dog griber helt ind til hjertet af disse kvinder – og os som beskuere. Samtidig er hver enkelt scene et betagende maleri, der sek. for sek. kunne klippes direkte ud og overføres til lærred i underskønne kompositioner af idé og farve.

Zarin Series (Women without Men) 2005

Zarin Series (Women without Men) 2005

Zarin Series (Women without Men) 2005

Mahdokht Series (Women without Men)2004

Suttetræ for rygere

2008-03-10T17:13:00.003+01:00

I Århus kunne man på den nationale rygestopdag 7.marts 2008 finde et vaskeægte suttetræ for rygere...og nej, det var ikke sutter men selvfølgelig de nikotinafhængiges cigaret-pakker, der var at finde på det gamle kastanjetræ.

»Vi ved godt, at det er hamrende svært at stoppe med at ryge. På Rygestopdagen forsøger vi at række en hjælpende hånd, og samtidig er cigarettræet ment som en humoristisk måde at gøre opmærksom på et stort problem. Ved at omdanne advarselsfeltet på cigaretæskerne fra ”Rygning kan dræbe” til ”Rygning kan dræbes”, får rygeren mulighed for at agere og gøre noget aktivt ved sit rygestop, i stedet for at være passivt udsat for en trussel, siger rådmand for Sundhed og Omsorg Dorthe Laustsen (SF)." Læs mere...

Detaljens mester

2008-01-31T16:06:00.000+01:00

New York kunstneren Hassenfeld impronerer til stadighed med sine elegante papirskulpturer. Og kan man blive andet end duperet? For Kirsten Hassenfeld bruger det mest banale materiale af alle. Simpelt papir forvandles til komplekse figurer fyldt med underskønne detaljer.

Nyd "Dans la Lune" er en eventyr udstilling, der efterstræber at eventyrets forunderlige verden, og kan opleves på Rice Gallery i Housten, Texas

Se også hendes egen hjemmeside her

Back in time

2007-08-29T13:51:00.000+02:00

Den sidste uge i august står i middelalderens tegn i Horsens midtby. Gågaden er i bogstavesligste forstand pakket ind i fortid. Barkflis er strøet over fliserne, affaldssække er puttet i hørsække, og plastikkrus stiftet ud med keramik. Selv den lokale pølsemand får telt om forretningen...illusionen lever!

Det første syn, der møder én er byporten, hvor der hilses velkommen med våben og "pestramte", der er indsmurte i møj og blod. – Og så livagtigt at min 7årige måtte sætte sig en 1/2time for at få farve i ansigtet igen! Een havde nemlig stukket sin fod ned i en kasse og kun knæet, der var indsmurt i rød farve var at se. Udover boderne var der nemlig også "levende gadeteater": gøglere, hjemvendte krigere og folk, der slæbtes til gabestokken... "Pyyh, godt vi ikke levede dengang, mor" siger den 7årige. Vi ænser nemlig ikke længere at vi går op af FætterBR og andre butikker, som er forsvundet for weekenden i dufte, lyd og sceneri.

I rådhusparken holder ridderne til. Her er der sat et mindre stadion op til turneringerne der udspiller sig et par gang om dagen. Til vores store fortrydelse måtte vi nyde forestillingen gennem småhuller i pilefletten; men herunder ses billeder (alle © Copyright Europæisk Middelalder Festival) af noget af de vi kunne ane i sprækkerne. Alt skal nemlig bestilles i GOD tid for forestillingerne er populære og vil man købe billet på dagen kan man godt tro om – det er absolut for sent!

Jeg behøver vel ikke at fortælle hvor jeg er at finde næste år i sidst i august! Der kan ikke gives større kompliment. Det er ganske enkelt Damn cool! Se flere billeder fra arrangementet på http://www.middelalderfestival.dk, der er FLOT og GENNEMFØRT arrangeret af Horsens Kommune!

Fra barbar til hofleverandør

2007-07-03T17:52:00.000+02:00

I disse dage viser ARoS de originale kartoner af Bjørn Nørgaards gobelin-udsmykning i Riddersalen på Christiansborg Slot. Gobelinerne blev som bekendt skabt i anledningen af Dronning Margrethes 50 års fødselsdag og nu kan man altså ved selvsyn se de enorme kartoner 1:1 , der lå til grund for de enestående væverier.

Jeg har, må indrømmes, ALDRIG kunnet forliges med den gode Nørgaard. Fra hans rædselsfulde hesteofring tilbage i 70'erne, henover besynderlige springvandsarrangementer, har jeg rynket på næsen. Hvor store ambitionerne end var i hans egen og andres termonologi, ramte udførelserne mig ikke i hjertet. Tværtimod, de ramte måske lige der, hvor jeg var på vej væk med tanker om hvorfor pokker dog byrådet i dén kommune kunne bruge vores skatte penge så forkert.

MEN så kom han med disse unikke og absolut smukke gobeliner. "Jamen, han har da beholdt stilen hele vejen igennem" siger du måske om den lille snøvlende mand med fuldskægget og nu efter dronningegaven også med ridderkors – men nej, det synes jeg faktisk ikke han har!

Han er gået fra at være en latterlig opmærksomhedssøgende provokatør, til at være en fabelagtigt fortællende udsmykker...Måske har han fundet nøglen til "det Unikke" på den lange rejse mellem de 2 yderpunkter. I don't know! Men nøglen fandt han...Det unikke er måske netop frugten af at have haft de snørklede tankespind, der i hans ungdom kom ud som forkvaklerier og gik ud over et stakkels dyr. Sat i system er denne opfindsomhed tilgengæld blevet til sprulende og inspirerende fantasi.

Det glæder mig endelig at kunne klappe i hænderne over en kunstner jeg forlængst havde opgivet. Jo mere jeg kigger på gobelinerne, jo mere fascineret bliver jeg. Tak for det Nørgaard.

for weird - for spændende

2007-06-12T16:03:00.000+02:00

Ron Mueck er lige så fascinerende som underlig. Hans mest kendte figur herhjemme pryder AROS i form af kæmpedrengen, som små drenge regner med vil rejse sig op hvert andet minut. Hans gigansktiske figurer er nemlig så naturtro at selv de fineste detajler fremstår lyslevende for beskuerens øje.

Se mere fra Ron Muecks hånd her

Op af stolen piger!

2007-06-12T16:00:00.000+02:00

Bogen griber i fat ALLE de gange gennem vores opvækst, hvor drengene og piger bliver behandlet forskelligt. Og så er det at det spændende spørgsmål om arv og miljø kommer op...For hvad ligger i os, og hvad er tillært. Bogen smider en masse gode tanker på banen og giver fif til hverdagssituationer.

Kvium

2007-06-11T01:10:00.000+02:00

At manden er for sej kan ikke diskuteres...men man er altid i tvivl om man skal væmmes eller kaste op over hans billeder. Alligevel fastholdes vores blikke at de sandheder lærredet skriger på at give videre...og så ved vi at det ikke er de smukt afstemte farver eller Kviums mesterlige malerkunst, der får det til at vende i os – men hans jernfaste greb, der ikke tillader os andet end netop at se de gruopvækkende sandheder i øjnene. Det gør han med hans unikke spøjse mennesker, der i på besønderliste vis er forbundet med denne verden. Kønne er de ikke. Bestemt ikke, snarere tværtimod. Men de er her, og de fortæller historier om alle vores fejl og dumheder...og vores menneskelighed. Og midt i al deres dumhed og håbløshed får vi næsten medlidenhed med dem...

Michael Kvium behandler i sin kunst eksistensens grundvilkår. Tåbeligheden, de groteske og absurde anslag i tilværelsen, den menneskelige dårskab og ikke mindst synets (u)mulighed tages under kærlig behandling i et virtuost, direkte og stærkt personligt udtryk. Værkerne vækker på én og samme tid fascination og afsky, men det er de dybe lag i os selv, vi konfronteres med i det øjeblik, vi nygerrigt og granskende kaster blikket ind i Kviums billedverdener.

"Blind Wall"
Se interview og mange flere Kvium billeder her

Kvalitet så det kan mærkes

2007-06-01T00:44:00.000+02:00

Jyske bank har lavet nogle bogmærke-lignede appetizere på deres produkter. Her bruges de dyre papirkvaliteter fra Papyrus med udstansninger og specialeffekter til i et overfødighedshorn at pirre sanserne. Kanon idé og godt solgt ind og en fornøjelse at se og ikke mindst røre ved. HVOR mange penge banken har postet i projektet tør vi tilgengæld ikke gisne om :-D

Krummelyrerne er over os!

2007-06-01T00:20:00.000+02:00

Ornamentik er tidens trend. Alt hvad der er sejt bølger og snor sig på forunderligste vis. Her Si Scott im weltklasse! Med sine bare 30 år har Si Scott vist sig som en stormester ud i krummelyrens kunst. Hvem kan gøre ham efter? Jeg spørger bare...Hans personlige site er "under construction" – hvilket er knap så cool; men forventninger er høje. We'll be watching :-) se Si Scott's hjemmeside her – men se tilgengæld HVOR HURTIGT han laver det HER Si Scott har også startet et Designstudio med hans gode kammerat Kerry Roper. Se deres fælles We Are Bitch HER

Hvorfor pokker har jeg aldrig været der?

2007-05-31T23:55:00.000+02:00

Mit næste rejsemål er pejet ud. Jeg skal til Kalundborg! Tegneseriemuseet i Danmark blev indviet den 26. juni 1993. Fra den 6. august 2000 til den 31. marts 2006 eksisterede museet kun som arkiv og som en informativ website. Den 1. april 2006 fik Tegneseriemuseet igen fysisk form, da Kalundborg og Omegns Museet stillede lokale til rådighed for skiftende udstillinger...Og fedt ser det ud. Jeg satser på snarlig vurdering ved selvsyn...og vender tilbage hertil, når stjernene skal uddeles.

Mads og Mikkel har gjort det igen

2007-05-31T19:15:00.000+02:00

Han har trykket hånd med den engelske dronning. Har tortureret James Bond. Kørt Aston Martin. Fløjet privatfly. Og spillet poker for en formue – og sørme om ikke helten er blevet tilbudt en rolle i en ny storfilm.

Casino Royal var en sand fornøjelse og lå langt over mine forventninger (Læs: Jeg var ellers kørt lidt død i den engelske gentleman og syntes tiden var løbet lidt fra "jeg-stur-man-og-kan-lægge-alle-damer-ned-med-
min-charme-konceptet"). Men da vores gæve ræv kom på banen skulle jeg jo liiiige se hvad han kunne bidrage med...

...så HURRA HURRA for mikkel ræv...Ritzau skriver at Mikkelsen nu har underskrevet kontrakten og skal spille den mandlige hovedrolle i filmen "Coco og Igor". Filmen er et kærlighedsdrama, der udspiller sig i 1920-erne, mellem den russiske komponist Igor Stravinskij og modeskaberen Coco Chanel. Optagelserne vil finde sted i Paris til september og forventes klar i foråret 2008. – kan vi andet end at glæde os?!!

en ubetinget Mads-fan

Min bedste Middag

2007-05-25T01:18:00.000+02:00

Jan og jeg var ude at spise på Malling & Schmidt i Jægergårsgade i Århus. Det var i februar og oplevelsen står stadig lysende klar for mit indre - i ganen vel og mærke. Det er ikke sådan noget man vil snakke om de lange vinteraftner. Nej, det var endnu bedre. Det er noget jeg nu snakker om hele sommeren, skønt det skete på en intetsigende vinterdag. Ser du, det var den mest fantastiske middag jeg nogensinde har fået!! Det var intet mindre end FANTASTISK!

Da vi kom ind i restauranten, kom der straks 2 tjenere springende og tog vores overtøj. Det var jo meget godt – Hvornår ser man det? "OK" tænkte jeg, "De er da servicemindende". Som par i børnefamilien er vi begyndt at spise ude engangimellem. Dyrt og fint. Med fokus på netop at sidde og nyde maden uden forstyrrelser. Når de små ikke er med skal det også være gjort noget ekstra ud af det...

Restauranten er lille med et meget rent minimalistisk udtryk helt i hvidt uden malerier..Ved første øjekast tænkte jeg uundgåeligt på at det var for hvidt, og mine tanker gik jo straks på hvordan stedet kunne friskes lidt op.

Min indre plus minus bog kørte...bordene var store og man havde meget plads. Et 2mandsbord var her lige som et 4mandsbord. Et plus mere – Jeg fik en lille holder til min taske. Ha, det var jo meget specielt. Og der var et lammeskind på min stol, for at holde "damen varm" ...Det tegnede godt.

Vi valgte 7 retter, men fik vist 9.(!) Man kunne kun vælge 2 versioner 5 el. 7 og det var kokken der bestemte sammen sætningen suverænt. (Vi kunne bestemt heller ikke have gjort det bedre.)Hver ret var en unik oplevelse. Vores menu kom til at se således ud:

1)en appertif med havreflager, candyfloss på pinde, og diverse dyre- og fiskeskind bagt på den mest forunderlige måde.
2)grønlandsk kongekrabbe
3)hellefisk i røg-damp (fantastisk syn)
4)pate og et eller andet (patéen rullet ind i rødbede som et lille rør)
5)kronhjort hvortil der var lagt et lille styke kul til at styrke sanserne
6)svinesteg (Jan fik en dolk til at styrke hans mandelighed ved retten)
7)jordskokkekage med seleri (sellerien var kandiseret)
8)is lavet på træspåner (!)
9) en anden dessert med popping candy, der sprang på tungen

Til alle retter fik vi nyt lunt brød, hjemmelavede saucer og diverse smørtyper. Saucer der her , skal siges, hverken bare var sovs el. saucer. Næh, næ næ. De havde dybde, een konsistens i øverste lag og en anden i bunden. F.eks med skummet top. Til hver ret kom 3 tjenere, slog et lille serveringsbord ud, flamberede el. smagte maden specielt til...Min plus-bog skrev sig selv.

Tjenerne kom hele tiden og fyldte isvand, vin og brød op. De kom med en special bordfeje-bakke i sølv, som krummerne fint blev børstet væk med inden vi gik over til desserterne... Ved hver ret fik vi selvfølgelig helt nyt bestik og da jeg skulle på toilettet åbnede de høfligt døren for mig. Toilettet var et af dem med små fint rullede håndklæder til hver enkelt gæst...Jeg følte mig opvartet over al forventning. At jeg virkelig var "ude at spise", og at de her tog hånd om hele min oplevelse. Intet blev overladt til mig. Jeg blev ført og forført gennem hver eneste ret.

Efter at have spist de ene overraskelse efter den anden, og jeg veltilpads kunne læne mig tilbage, virkede den rene, hvide stil pludselig indlysende. Det ville simpelthen forstyrre madkunsten med farver! Tænk grafikeren måtte indrømme det!. Helt hvidt – og kun hvidt VAR vitterligt mest passende.

Lov mig at prøve det. Når andre steder er "fede", så har de måske et par af disse plusser med sig. Vi har nemlig været på Miro, Philip, Le Koch og alle de andre gode steder. Men ingen (INGEN!) når dem til sokkeholderne på Malling & Schmidt! http://www.mallingschmidt.dk/